Duo Hesse/ Lyng
Mødet mellem den knipsede streng og den strøgne; musik der rammer sjælen leveret med indlevelse af passionerede og erfarne musikere med årtiers erfaring som solister og som kammermusikere - sammen og hver for sig.
Guitarist Thomas Lyng Poulsen er uddannet fra det Fynske Musikkonservatoriums solistklasse ved Jesper Sivebæk og Jan-Inge Wijk. Han er prisvinder ved den internationale guitarkonkurrence i Gorizia i Italien, og aktiv både som solist og kammermusiker med flere udgivne indspilninger bag sig i begge egenskaber.
Cellist Tanja Hesse er uddannet ved hhv. Musikhögskolan i Malmö ved Johan Stern og på Det Jyske Musikkonservatorium ved Henrik Brendstrup. Efter sin diplomeksamen i 2004 har hun fortsat med private studier hos prof. Hans Jørgen Jensen i Chicago, og prof. Morten Zeuthen i København. Tanja arbejder som freelance cellist i de danske og svenske orkestre og ensembler, og har turneret i Mellemøsten og i det meste af Europa. Herudover er Tanja flittigt brugt som studiemusiker i forskellige sammenhænge.